Så er familien hjemme igen. Vi har været på forlænget weekend til Holland - øg sikke dog en dejlig weekend!
Vi kørte hjemmefra torsdag aften kl 22 og havde derpå et kort ophold ved grænsen for at købe et par rammer sodavand til den videre færd. Jeg kørte indtil vi kl. 5:30 nåede den tysk-hollandske grænse ved Venlo - her tog Brian over og jeg fik mig lige 45 minutters søvn på vej til Eindhoven. Vi ankom til Eindhoven kl. ca. 6:15 og så gik fik jeg mig lige 30 minutter mere på øjet i bilen. Derpå gik vi en lille tur og så bl.a. facaden på det hus, hvor Brian og jeg boede i 5 måneder i efteråret 1994 - da var Brian ansat ved Phillips i Eindhoven og jeg var dernede for at forsøge at få et job.
Det var ulideligt varmt, men det blev alligevel til en gåtur ind gennem gågaderne i byen - og et mislykket forsøg på at finde en geocache.
Vi forsatte så til Breda, hvor vi ankom til vores hotel kl. 12 - og smuttede på hovedet i sengene for at sove endnu et par timer. Senere på eftermiddagen kørte vi ind til centrum af byen. Holland skulle jo spille fodbold-kvartfinale mod Brasilien og vil ville lige se om vi kunne finde en storskærm for at se kampen - og sikke dog en fest der var i byen. Da vi ankom var hele gågade-området fyldt med orangeklædte hollændere - og selvom Holland da var bagud med 0-1 var stemningen absolut i orden. Der blev sunget, heppet og danset til den store guldmedalje. Der blev også drukket godt med øl, men det virkede ikke som om dette var hovedårsagen til at man festede. Nå, men da Holland kom på 1-1 blev stemningen jo ikke mindre og da de så tilmed vandt kampen med 2-1 var det bare et brag af en fest.
Jeg tog et billede, som jeg synes viser stemningen ret godt. Det er taget ca. 5 minutter efter kampens afslutning og man kan bl.a. se en står orange røgsky. Det var en eller anden form for røgbombe som de fyrede af.
Vores yngste søn synes, at festen var for voldsom med alle de råbende og dansende mennesker, så vi tog ret hurtigt tilbage til hotellet - vi var også stadig noget matte i koderne.
Her så vi på parkeringspladsen nogle mærkelige biler:
Det var nogle af de biler/køretøjer, som deltager i reklamekaravanen ved Tour de France!
Næste morgen, lørdag, stod vi op, kørte til Breda Station og tog toget til Rotterdam. Vi gik så en smule og satte os på fortovet og ventede...
Det var jo nu og her, at prologen ved årets Tour de France skulle køres og det VILLE mor-her altså opleve. Vi ankom kl. ca. 11 og reklamekaravanen skulle først starte kl. 14 og første cykelrytter blev først sendt af sted kl. 16:15 så det var noget af en ventetid. Da reklamekaravanen startede begyndte det at regne og det holdt først op da sidste cykelrytter var kommet i mål - det havde ellers været tørvejr og varmt hele dagen!
Nu har vi så prøvet at se en sådan prolog og det var interessant - men også noget som tog laaang tid, så nu varer det nok nogle/mange år før jeg behøver prøve det igen!
Søndag tog vi på en gåtur i Bredas centrum (nu uden så mange mennesker), og vi fandt en enkelt geocache - så kan vi sige, at vi har geocachet i Holland.
Derpå kørte vi mod Huizen, hvor vi havde aftalt at besøge nogle venner, som vi kun har haft meget sporadisk kontakt med de sidste 14 år. Brian delte kontor med manden, Boudewijn, da han var i Holland, men siden har vi kun været sammen med dem to gange og ellers kun udvekslet meget få emails. Nu havde vi aftalt, at vi skulle besøge familien (mor, far, søn og to døtre) hvor vi aldrig havde mødt de to døtre. Vi var selvfølgelig meget spændte på hvordan besøget ville forløbe - hvordan ville vi voksne kunne "indhente" det forsømte og ikke mindst om børnene ville "kunne med hinanden". Heldigvis gik besøget over al forventning. På en eller anden måde var det som om vi kendte hinanden meget bedre end tilfældet faktisk var. Drengene fandt hurtigt sammen om computere, spillemaskiner og musik og også den ældste datter spiller på guitar og kom godt ud af det med vores sønner. Den yngste datter kunne desværre ikke engelsk og følte sig vist lidt udenfor, men hun har nu engelsk i skolen og mon ikke hun næste gang vi mødes (og der skal ikke gå 14 år før dette sker!) også kan kommunikere med os.
Vi overnattede i to telte i deres have og næste formiddag vendte vi næsen og bilen hjemad. Vi var hjemme i går aftes kl. 21.
