Efter en weekend med forkølelse i fuld skala (= med løbende næse og øjne, hovedpine og absolut ingen energi) måtte jeg har til morgen krybe til korset og ringe til skolens "vikartelefon" for at melde mig syg. Det er bare så træls!
Godt at den bærbare er opfundet og kan nå det trådløse netværk fra min seng... Ellers kunne jeg jo ikke få publiceret denne klagesang :-)
I går blev den ældste søns klasse konfirmeret. Det foregår først i 8.klasse for deres skole, og det var et flot syn med alle de unge mennesker i deres stiveste puds
I dag er klassen så til blå mandag - også sønnen og de to andre som ikke blev konfirmeret pga. anden tro. De skal starte med at spise fælles morgenmad, så skal de ind til Odense for at bruge (nogle af) deres konfirmationspenge, videre ud og spille bowling, køre gokart og spise og endelig tilbage til skolen, hvor de skal holde fest til næsten midnat. Normalt gik klassen til præst om tirsdagen, så i morgen skal de først møde i skole kl. 9.30. Men mon ikke det bliver nogle klatøjede elever lærerne skal kæmpe med i morgen alligevel?
Nå, men så er formiddagens energi brugt og hovedet siger (igen!!!) "SOV". Ja jeg har jo også været vågen i næsten 45 minutter nu :-(
Ugletaske
6 år siden

0 kommentarer:
Send en kommentar